Hvordan virker en elektrisk gulvvasker?

En elektrisk gulvvasker er en revolutionerende måde at rengøre gulve på. Den smarte kombination af støvsuger og gulvvasker i ét sparer dig en masse tid i hverdagen. Få skinnende gulve på et splitsekund!

Hvordan virker en elektrisk gulvvasker

Hvad er en elektrisk gulvvasker, og hvordan virker den?

En elektrisk gulvvasker er en revolutionerende måde at rengøre gulve på. Det ligner en håndholdt støvsuger, men den er udstyret med mikrofiberruller ved vaskehovedet og et to-tankssystem, som filtrerer rent og beskidt vand.

Flere elektriske gulvvaskere er 2-i-1, hvilket betyder, at de både støvsuger og rengør overfladerne på én og samme tid. Det er takket være deres specifikke opbygning og funktionsmåde. Hovedelementerne i gulvvaskeren er håndtaget, vaskehovedet, motoren, to-tankssystemet og en dockingstation.

Da de fleste elektriske gulvvaskere er trådløse, kommer de med et genopladeligt batteri. Det betyder, at de er yderst manøvredygtige og tillader dig at rengøre i alle hjørner og kroge.

Gulvvaskeren er som nævnt udstyret med en motor, som får mikrofiberrullerne til at rotere med en høj hastighed. Samtidig doseres vand og rengøringsmidlet, så rullerne automatisk fugtes.

Sugesystemet transporterer snavs og overskydende vand til en separat tank, hvilket betyder, at gulvet bliver vasket med rent vand i hvert strøg. Dette driftsprincip gør, at din gulvvask bliver så effektiv som overhovedet mulig.

sådan virker gulvvaskeren

Damp gulvvasker eller ej?

Det er værd at bemærke, at elektriske gulvvaskere og dampmopper ofte bliver forvekslet med hinanden. Det er vigtigt at notere, at alle dampmopper er elektriske, men ikke alle elektriske gulvvaskere er udstyret med en dampfunktion.

En anden forskel er, at damprenserne kun vasker gulvet, hvor den elektriske gulvvasker både fungerer som en gulvvasker og støvsuger i én. Hos Kärcher har vi et bredt udvalg af dampmopper, som effektivt fjerner bakterier og vira. Dine gulve bliver renere end nogensinde før!

Hvorfor du bør investere i en elektrisk gulvvasker

Elektriske gulvvaskere har vundet indpas i flere hjem grundet dens mange fordele. Først og fremmest er det tidsbesparende at bruge en støvsuger og gulvvasker i én. Derudover er mikrofiberrullerne op til 20% mere effektive, sammenlignet med rengøring med traditionel moppe og spand. Hertil fjerner det runde vaskehoved effektivt snavs nær vægge, i hjørner og omkring møbler.

En elektrisk gulvvasker er velegnet til rengøring af alle typer hårde gulve. Den er sikker og skånsom – også til paneler og parketgulve. Kärchers elektriske gulvvaskere er kendetegnet ved, at de kun efterlader en lille mængde overskydende vand, hvilket tillader overfladen at tørre på kun 2 minutter.

Flere glade forbrugere bekræfter at combi gulvvaskerne er nemme at bruge. Deres slanke design og det bevægelige vaskehoved gør det nemt at manøvrere. Efter gulvvask er maskinen også nem at rengøre – du skal blot hælde det snavsede vand ud af tanken og herefter vil den selvrensende funktion, som mange modeller har, klare resten af arbejdet.

Ved at bruge en elektrisk gulvvasker mindsker du dit forbrug af vand. Selvom du rengør store overflader, behøver maskinen ikke at bruge en stor mængde vand. Det betyder, at en investering i en elektrisk gulvvasker ikke kun er godt for din tegnebog, men også for miljøet.

beskidte gulve
manøvredygtig gulvvasker
vandbesparende gulvvask

Få bugt med de kolde måneders mudder og snavs

Når de koldere måneder nærmer sig kender vi alle problemet med mudrede støvler og vådt overtøj. Ofte giver det koldere vejr anledning til at skrue op for rengøringsopgaverne, hvilket sjældent er til stor glæde i en travl hverdag.

Med en elektrisk gulvvasker får du støvsuger og gulvvasker i én, hvilket giver dig mulighed for at rengøre gulvet på rekordtid. En combi gulvvasker sparer dig for en masse tid – tid som du kan bruge på mere værdiskabende øjeblikke.

Nyd friheden og glæden ved skinnende gulve – selv når vejret er gråt og kedeligt!

Læs også:

gulvvasker bedst i test

Gulvvasker - bedst i test

Vi gør kedelige rengøringsopgaver til en leg. Læs mere om vores gulvvaskere og damprensere som har vundet stor anerkendelse i adskillige tests.

> læs om de bedste gulvvaskere

FC 5 Cordless

Hvilken gulvvasker skal jeg vælge?

Få hjælp til at finde netop den gulvvasker, der passer til dit behov. Læs om vores forskellige modeller, og hvilke overvejelser, du bør gøre dig.

> hvilken gulvvasker skal jeg vælge

Reinigung mit dem FC 5

Rengør paneler med gulvvaskeren

De elektriske gulvvaskere fra Kärcher har mange anvendelsesmuligheder. Rengør alle slags gulve, i kroge, under sofaen og også paneler. Læs mere her.

> effektiv rengøring af paneler