Effektiv rengøring af paneler

Rengøring af gulvpaneler giver ikke altid den ønskede effekt, på trods af en ellers krævende indsats. Ofte efterlades panelerne fyldt med synlige striber. Vi har lavet en vejledning, som guider dig gennem de maskiner, som kan hjælpe dig med at opretholde en høj hygiejne i hjemmet.

alsidig brug af gulvvasker

Alsidig brug af din gulvvasker

Traditionelt set er rengøring af gulvpaneler en besværlig og hård rengøringstjans – og normalt rimer det ikke ligefrem på en elektrisk gulvvasker. Kärchers FC-serie ændrer det faktum.

De elektriske gulvvaskere er den perfekte løsning til en hurtig rengøring af alle typer gulve. De tilbudte modeller inkluderer dem, som effektivt rengører overflader, og dem som kombinerer støvsugning og gulvvask.

Fælles for alle modellerne er, at de kommer med roterende mikrofiberruller, som efterlader minimalt fugt på overfladen. Det betyder, at kanter og gulve tørre på 2 minutter.

Hvorfor er det smart at vaske gulve og paneler med en elektrisk gulvvasker?

Først og fremmest skyldes det den elektriske gulvvaskers design, hvor de roterende mikrofiberrullers placering kan nå panelerne og rengøre dem, når du alligevel rengører dit gulv.

Dog når gulvvaskeren ikke toppen på panelerne, og du kan med fordel gå efter med en opvredet klud for et skinnende resultat.

Når du vasker gulv med en elektrisk gulvvasker, får du helt op til 20% renere gulve sammenlignet med rengøring ved brug af moppe og spand. Det skyldes det innovative design, som under hele gulvvasken tilfører rent vand til vaskehovedet – og suger det beskidte vand op i en separat beholder.

Mikrofiberrullerne er altid fugtet med rent vand og en selvrensende funktion sikrer konstant rene ruller. Derudover er maskinen nem at bruge og har bevægelige drejeled, som giver dig mulighed for at nå ellers svært tilgængelige steder.

Desuden er det værd at nævne at FC 5 og FC 7 modellerne er gulvvaskere og støvsugere i én. Det betyder, at du ikke behøver at støvsuge gulvet, før du vasker det – smart!

FC 7 er vores mest kraftfulde gulvvasker, og opsamler alt slags snavs. FC 5 opsamler lettere snavs, så ved meget beskidte gulve anbefales det her, at du støvsuger først.

Fælles for alle de elektriske gulvvaskere er, at de fungerer ved hjælp af motorkraft, som får mikrofiberrullerne til at rotere. Den roterende funktion gør maskinen i stand til at fjerne let snavs og vaske gulvet i ét enkelt strøg.

vask af paneler
gulvvasker med damp

En anden, smart maskine, som kan hjælpe dig med at rengøre alt fra gulve til paneler er vores SV 7 damprenser. Den kombinerer fordelene ved at dampe og støvsuge og tillader dig at dampstøvsuge, damprense eller tørstøvsuge dine overflader – nemt og hurtigt.

Dampfunktionen betyder, at du kan rengøre uden brug af rengøringsmidler og dampen er yderst effektiv i kampen mod bakterier og vira.

Damprenseren fjerner effektivt snavs, og maskinens praktiske design tillader dig at justere sugeeffekten (4 niveauer) og dampeffekten (5 niveauer). Det muliggør grundig rengøring, uanset mængden af snavs. Til rengøring af paneler anbefaler vi at bruge den laveste dampfunktion.

Få paneler der skinner!

Ejer du ikke en elektrisk gulvvasker, eller foretrækker du at rengøre manuelt, har vi samlet en række tips og tricks til effektiv rengøring af dine gulve og paneler.

  1. Fjern støv, sand og andet snavs, som på nogen måde kan beskadige eller ridse dine gulve og paneler.

  2. Husk, at panelerne ikke kan tåle for meget overskyldende vand eller for meget rengøringsmiddel. En gennemvædet moppe eller klud kan få vand til at sive ind mellem paneler og væggen og i værste tilfælde få dem til at hæve. Den ideelle opblanding til at nedvaske dine paneler består af lunt vand og et universalrengøringsmiddel uden farve.

  3. Undgå stribede paneler ved at vaske langs samlingerne - og ikke på tværs.

  4. Efter vask anbefaler vi at tørre panelerne over med en tør klud, som opsamler den overskydende fugt – god arbejdslyst!