Vinduesvask og rengøring af andre glatte overflader

Rengøring af beskidte vinduer, fliser og spejle kan være lidt af en opgave. Derfor har vi samlet en række tips og tricks til rengøring af glatte overflader, så du er sikret et skinnende resultat – hver gang.

Rengøring af vinduer
Rengøring af vinduer

Hvordan vasker man vinduer?

Der findes ikke noget bedre end rengjorte vinduer, men netop den rengøringsopgave er sjældent kærkommen. Rengøring af vinduer kan nemlig være en besværlig opgave.

Med det rigtige udstyr og den korrekte teknik kan du undgå stribede vinduer og kalkpletter i vindueskarmen. Vi guider dig til hvordan!

Sådan opnår du de bedste rengøringsresultater, når du pudser vinduer:

1. Brug en god vinduessæbe. Har du en vinduesvasker fra Kärcher kan du bruge vores glasrens, som er optimeret til at fungere sammen med vinduesvaskeren. Har du ikke en Kärcher vinduesvasker kan du lave en almindelig sæbeblanding med opvaskemiddel. Den perfekte sæbeblanding opnås ved at tilføje 1 spiseske opvaskemiddel til 4-5 liter koldt vand.

2. Brug en indvasker eller en blød svamp til at sæbe ruden godt ind i sæbeblandingen, og brug gerne lidt knofedt til at løsne snavs og andre pletter.

3. Brug herefter din Kärcher vinduesvasker eller en anden god skraber til at rengøre ruden. Start i venstre hjørne, skrab vandret og drej håndledet i hjørnerne i en omvendt S-bevægelse. Arbejd gerne i et jævnt tempo. Husk også gerne at rengøre vindueskarmen og rammen.

4. Afslut med at tørre karm, hjørner og ramme med en tør klud.

 

Hvornår skal man vaske vinduer?

Vær opmærksom på vejret, når du pudser vinduer. Er det varmt udenfor, fordamper vandet hurtigere fra ruden. I sådanne tilfælde skal du arbejde hurtigere for at undgå kalkpletter og striber. Det mest optimale vejr at pudse vinduer i er overskyet men tørt.

Sådan undgår du striber på vinduerne

Du kender det sikkert. Alt er fryd og gammen, lige indtil solen begynder at skinne og pletter og striber kommer til syne.

Teknikken er afgørende, når det kommer til effektiv vinduesvask. Rengør i ensartede bevægelser, så alt vand og sæbe fjernes. Undgå at løfte skraberen fra ruden når du først er gået i gang, og start gerne øverst på ruden og arbejd nedad.

At mestre afskrabningsmønstret er ikke altid lige til. Dog gør øvelse mester og en god tommelfingerregel er at huske at lade banerne overlappe hinanden.

Tilbehør og sæber til vinduespudsning

Effektiv rengøring starter med udstyret. Det er afgørende for et godt og tilfredsstillende resultat, at det udstyr, du bruger, er i orden. Med det rigtige udstyr er du godt på vej til rene vinduer uden striber.

En god indvasker eller indsæber, vil give et bedre resultat. Hos Kärcher kan du få en indvasker og sprayflaske i én, hvilket tillader dig at rengøre dine vinduer effektivt og hurtigt – helt uden skift af udstyr.

Sprayflasken er udstyret med en mikrofiberklud, som passer til alle slags ruder og glatte overflader. Mikrofiberkluden monteres med velcrolukning, hvilket gør den nem at udskifte.

En god vinduessæbe er også afgørende. Hos Kärcher finder du en effektiv glasrens, som er optimeret til at fungere sammen med vores vinduesvaskere. Koncentratet blandes med vand direkte i sprayflasken.

Rengøringsmidlet er skånsomt, efterlader ingen striber og opløser nemt snavs og fedt. Glasrensen kan anvendes både på vinduer, spejle, glasborde og glaspartier i brusekabinen. Opnå en effektiv og skånsom rengøring af alle glatte overflader.

Gør rengøring til en leg

Er du træt af manuel vinduespudsning, knofedt og mestrer du ikke helt vinduespudsningsteknikken? Så har Kärcher løsningen til dig. Vi har nemlig udviklet en elektrisk vinduesvasker, som kan bruges til mange forskellige rengøringsopgaver. Maskinen er nem at bruge og gør hurtigt trælse rengøringsopgaver til en leg.

WV 2 er en batteridrevet vinduesvasker, der tillader stribefri og drypfri rengøring. Den batteridrevne vinduesvasker gør, at du sparer tid på rengøringen, og maskinen er velegnet til rengøring af alle glatte overflader i hjemmet - ikke kun vinduerne.

Maskinen sikrer drypfri rengøring takket være den effektive sugeevne. Overfladerne efterlades rene, tørre og skinnende på ingen tid. Maskinen doserer selv den korrekte mængde af både vand og rengøringsmiddel, hvilket gør den mere økonomisk i brug.

Vinduesvaskeren kan bruges både indendørs og udendørs.

Andre anvendelsesområder

Brusekabinen

Vinduesvaskerens sugeevne gør den velegnet til rengøring af eksempelvis brusekabinen. Efterlades fliserne på badeværelset våde, øges risikoen for skimmel og mere hårdføre kalkpletter.

Derfor kan du med fordel bruge din elektriske vinduesvasker til rengøring af badeværelsesfliserne eller på glasvæggen i brusekabinen.

Spildte væsker

Fordi vinduesvaskeren nemt og effektivt suger væsker op i beholderen, har du også mulighed for at rengøre efter eksempelvis spildte væsker.

Når vandbeholderen er fyldt, kan den nemt tømmes. Du skal blot fjerne stikket og tømme tanken, så er du klar til at forsætte rengøringen.