Højtryksrenser - EFFEKTIV OG KRAFTFULD
En højtryksrenser har mange anvendelser, og med en Kärcher højtryksrenser kan du fjerne vanskeligt snavs på få sekunder.
Vi har et stort udvalg af højtryksrensere og et endnu større udvalg af tilbehør, der giver dig utallige anvendelser! Du kan blandt andet bruge vores højtryksrensere til at vaske din bil, cykel, terrasse, mosede haveskråninger, dine vandrestøvler, dit haveudstyr, udemøbler og meget mere.
En af fordelene ved vores højtryksrensere er netop udvalget af tilbehør. Uanset hvad du har behov for, for at rengøre udendørs, finder du en Kärcher højtryksrenser, der passer til dig. Her får du både kvalitet og et bredt udvalg.

BRING BACK THE WOW
Kan du huske den følelse, du havde, da din bil var spritny, og din indkørsel havde fået nye fliser? Da dine havemøbler så dagens lys for første gang, og dine havemure stadig var fri for mos? Det var en rigtig WOW-følelse!
WOW-følelsen er der stadig. Få den tilbage! Du og din Kärcher bekæmper snavs med en seriøs kraft og har det sjovt, mens I gør det. Nu har støv, snavs og ukontrolleret plantevækst ikke en chance mod dig med Kärchers højtryksrenser. Gør et beskidt job til ren fornøjelse. Få WOW-følelsen tilbage.
Alt, du har brug for i én højtryksrenser
Alle Kärchers højtryksrensere kommer med smarte udstyrsdetaljer som bl.a. Smart Control-spraypistolen, 3-i-1 Multi Jet-spraylansen og et innovativt rengøringssystem.
Du står derfor stærkt overfor enhver rengøringsudfordring.
Den første app-forbundne højtryksrenser nogensinde
Hvad nytter det at have masser af styrke, hvis det ikke også er smart? Ingenting!
Det er grunden til, at Smart Control-højtryksrensere ikke bare er virkelig kraftfulde, men også kommer med en enorm mængde Kärcher-ekspertise via tilknytningen til Home & Garden-appen. Kärchers Smart Control-højtryksrensere er de første smarte app-tilsluttede højtryksrensere nogensinde.
Det er let at tilslutte Smart Control-højtryksrenseren til Kärcher Home & Garden-appen på din smartphone – og gøre rengøringen endnu nemmere og mere effektiv. Du forbinder din Smart Control-højtryksrenser med appen via Bluetooth.
Med appen har du altid en Kärcher rengøringsekspert lige ved hånden. Her kan du få praktiske tips og tricks til mange rengøringssituationer og rengøringsgenstande. Du kan fx få råd til at finde det optimale trykniveau for den genstand, der skal rengøres.

Boost mode - for endnu mere styrke
Smart Control-enhederne har en Boost-funktion for ekstra styrke. Boost-funktionen sørger for, at selv det mest hårdføre snavs ikke har en chance.
Her anvendes der et endnu større tryk på højtryksrenseren i 30 sekunder. Boost funktionen kan aktiveres via sprøjtepistolen eller appen.

Fire stærke typer
Når det kommer til rengøring og vedligeholdelse, kan du altid regne med vores højtryksrensere. Der findes højtryksrensere til ethvert behov og enhver rengøringstype. Måske du er på udkig efter et kompakt design? Eller måske et let, komfortabelt, transportabelt og trådløst design?
Alle højtryksrensere har sine egne styrker. Perfekt indstillet til individuelle behov.

Smart Control
Disse højteknologiske højtryksrensere kan tackle alt takket være den integrerede Home & Garden-app, Bluetooth og smarte udstyrsdetaljer såsom Smart Control-spraypistol og 3-i-1 Multi Jet-spraylanse.

Power Control
Blid og effektiv rengøring har aldrig været nemmere takket være en god mængde styrke, råd fra Home & Garden-appen og kraftfulde enheder såsom Power Control-spraypistolen med display eller Vario Power-spraylansen.

Compact
Hvis du leder efter et design, der er nemt at håndtere og er kompakt, finder du den perfekte hjælper her. Minimalt pladsbehov, nem at opbevare og altid hurtig og effektiv i sit arbejde. Med smart, integreret slangeopbevaring.

K 2 Battery
Denne batteridrevne højtryksrenser passer perfekt til de mindre rengøringsopgaver på de steder, der ikke har en stikkontakt i nærheden. K 2 Battery er en trådløs, praktisk, mobil og fleksibel højtryksrenser, der sikrer dig samme gode resultater. Den er nemlig stadig kraftfuld, når du har brug for det.
Sådan forbinder du din sprøjtepistol
Sådan forbinder du nemt og hurtigt din sprøjtepistol til din Kärcher højtryksrenser fra Smart Control- eller Full Control-serien. Læs mere her »
Ydelsesklasser
En højtryksrensers rengøringsydelse opnås gennem en kombination af vandtryk og vandmængde. Jo bedre disse to faktorer er tilpasset hinanden, desto nemmere løsnes hårdnakket snavs, og desto hurtigere kan du rengøre store overflader.
Vi deler vores maskiner op i forskellige klasser for at imødekomme de forskellige krav til rengøringen. Jo større flade, du skal rengøre, eller jo mere hårdnakket det vedhæftende snavs er, desto højere klasse anbefaler vi.
Hver ydelsesklasse fra Kärcher har forskellig vandtryksstyrke. Her kan du se, hvor mange bar hver klasse har, så du kan træffe et valg ud fra dit rengøringsbehov.
- K2 højtryksrensere går op til 110 bar
- K3 højtryksrensere går op til 120 bar
- K4 højtryksrensere går op til 130 bar
- K5 højtryksrensere går op til 145 bar
- K7 højtryksrensere går op til 180 bar
Anvendelsesområder til højtryksrensere
Trykvask er den mest effektive måde at rengøre udendørs, og det er ekstremt let. Det eneste du skal gøre, er at tilslutte din enhed til vandforsyningen og stikkontakten, tænde for vandhanen, tænde for højtryksrenseren, og lade det sjove rengøringsarbejde begynde.
Med matchende specialtilbehør omdannes enhederne til ægte alt-mulig-værktøj. Uanset om det er til gårdhaver eller terrasseborde, rengøring af biler, rensning af tagrenden eller endda rengøring af skraldespande er anvendelsesmulighederne næsten ubegrænsede.
Trykket er altid størst tættest på dysen, og afstanden fra dysen til overfladen, der rengøres, skal justeres, til den er passende, for at få det perfekte rengøringsresultat. Vores praktiske eksempler viser, hvordan du kan opnå de bedste resultater med din højtryksrenser.
Højtryksrensere tilbyder den rigtige løsning til enhver rengøringsopgave!
Gør dine udendørs rengøringsprojekter mere effektive – og klaret endnu hurtigere med en højtryksrenser. En højtryksrenser fra Kärcher kan klare alle rengøringsrelaterede opgaver uden problemer.
Nogle af de mere almindelige udendørs rengøringsprojekter, som de fleste familier foretager er rengøring af:
-
Cykler
-
Græsslåmaskiner og haveværktøj
-
Havemøbler
-
Hegn og havegange
-
Motorcykler og scootere
-
Trapper og indgange
-
Biler, lastbiler og SUV'er
-
Murstens- og stenvægge
-
Autocampere og terrængående køretøjer
-
Svømmebassiner og store gårdhave-områder
-
Husfacader og indkørsler
Se nogle eksempler nedenfor på mulige overflader, som du kan rense i dybden med en højtryksvasker.


Tilgroede sten og mursten
Da mos ikke kun danner et tykt lag på sten og mursten, men også kommer ind i porerne, anbefaler vi, at du bruger en Dirt Blaster-dyse til at fjerne det. Dirt blaster-dysen skaber en koncentreret stråle, der roterer med høj hastighed. Hold udløserpistolen lodret mod den tilgroede overflade, og rengør langsomt fra den ene kant til den anden i en afstand på ca. 20 til 30 centimeter. Få vores bedste tips til rengøring af fliser og sten >

Køretøjer
Kärcher specialtilbehør og rengøringsmidler sikrer grundig og skånsom pleje af ethvert køretøj. Med en højtryksrenser kan du effektivt og skånsomt rengøre bil, cykel, knallert og andre køretøjer.
For at få dit køretøj til at skinne og samtidig sikre, at det forbliver sådan, skal du først bruge Vario Power dysen til at skylle løst snavs af.
Herefter kan du påføre vaskemidlet ved hjælp af lavtryksindstillingen på din Vario Power dyse, eller brug en valgfri skumdyse for en endnu mere luksuriøs bilvask. Påfør skummet fra top til bund, og sørg for ikke at lade det tørre. Øg trykket på din Vario Power dyse for at skylle skummet og alt snavset væk.
I områder, der kræver mere opmærksomhed kan en valgfri børste fastgøres til din Vario Power dyse for at hjælpe med at løsne insekter og indtørret snavs og mudder.

Terrasser
Vores overfladerensere til terrasser sikrer optimale rengøringsresultater med en blid fremgangsmåde selv på store overflader.
To højtryksdyser, der drejer ved høj hastighed, skaber en effekt, der gør rengøringen nem, hurtig og ensartet.
Den ydre del af overfladerenseren forhindrer, at vandet bliver kastet tilbage, og beskytter både dig og dine vægge mod stænk.
På store områder som fx terrasser og indkørsler kommer du til at sætte pris på, hvor hurtig og jævn rengøringen er og ikke mindst for det professionelle resultat.

Havemaskiner
Sig farvel til at sidde på knæene og skrubbe! Snavs og jord kan fjernes effektivt fra plante- og blomsterpotter, spader, skovle, river, trillebøre og andre haveredskaber på næsten ingen tid ved hjælp af en Kärcher højtryksrenser.
Vores Vario Power dyse og Dirt Blaster dyse er især velegnede til denne opgave. Havearbejde har aldrig været lettere eller mindre snavset!

Havemøbler
Du kan nemt rengøre beskidte havemøbler, der som følge af forurening, vejret eller sidste vinter ikke syner for kønne.
Med Kärcher Vario Power dyse kan du bringe nyt liv i havemøblerne, så de er klar til en ny sommersæson. Ved at bruge en valgfri Kärcher vaskebørste og vaskemiddel kan du nemmere rengøre selv de mest stædige, snavsede områder.

Skodder
En højtryksrenser kan også rengøre hjemmets skodder. Sørg for at lukke dem inden rengøringen. Sæt spraylansen til lavt tryk, og anvend Kärcher Universalrengøringsmiddel.
Start ved den nederste del af skodderne. Lad vaskemidlet arbejde i et par minutter, så snavset løsnes helt, men lad det ikke tørre ind.
Til sidst skal du fjerne det opløste snavs med en Blød Universal vaskebørste og skylle vaskemiddel og snavs væk med Vario Power dyse.
Fordele ved at bruge en højtryksrenser
Hvordan fungerer en højtryksrenser?
Trykket i vandforsyningen til en normal husholdning kan være op til 4 bar. Det er det vandtryk, der kan komme ud af vandhanen eller en haveslange, når vi skruer helt op for vandtilførslen.
Med en højtryksrenser er det muligt at få et vandtryk på helt op til 180 bar.
Når vand transporteres til en højtryksrenser vil det passere gennem en boosterpumpe, der genererer et vandtryk på op til 180 bar. Vandet skubbes ud gennem en lille højtryksdyse som giver en koncentreret stråle, der har en høj rengøringseffekt.
Det høje vandtryk sikrer en effektiv rengøring ved brug af langt mindre vand – det er effektivt.

Et godt valg for både miljø og din pengepung
Højtryksrenserne i klasserne K 4 – K 7 kan betjenes ved hjælp af en alternativ vandkilde.
Det betyder, at de kan trække vand fra ethvert tilgængeligt vandreservoir f.eks. en vandtønde. Det gør det muligt at bruge højtryksrenseren under perioder med tørke og sparer dyrt drikkevand samtidig med, at det skåner miljøet.
Endnu en fordel er, at højtryksrenseren giver langt større fleksibilitet og øger din arbejdsradius, fordi du ikke er afhængig af almindelig vandforsyning fx via haveslangen.

Designet til maksimal effektivitet
Kärcher har perfektioneret højtryksrensningen i over 60 år og skaber stadigvæk omtale på grund af førsteklasses innovationer.
Over 1.300 patenter og registrerede designs vidner om opfindsomhed og gør Kärcher til en af de bedste i verden. Samtidig er der konstant fokus på dine behov som kunde.
Særdeles kraftfuld
Den roterende højtryksstråle kombinerer punktstrålens kraft med fladstrålens arealkapacitet.
Takket være den patenterede dyse-teknologi præsterer Kärchers rotojet bedre i en sammenligning med konkurrenternes. Det sikrer dig en hurtigere og mere effektiv rengøring på grund af den maksimale anslagskraft.

Pålidelig produktkvalitet
Som den førende udbyder leverer vi markedets mest pålidelige højtryksrensere.
I over 75 år har navnet Kärcher været garant for kvalitet og innovation. Vi fremstiller alle vores maskiner på egne fabrikker i henhold til de strengeste produktionsnormer.
Før produkterne forlader fabrikken, kontrolleres de 100% for funktion og ydelse. På den måde kan vi garantere, at du som kunde modtager produkter, der udmærker sig ved deres store effektivitet og enestående lange levetid.

Tilbehør og rengøringsmidler
Hele pakken tæller. Med den rette kombination af tilbehør og rengøringsmidler har selv det mest stædige snavs ingen chance.
Vores tilbehør øger din rengøringsoplevelse og -ydelse. Det giver dig også mere tid til andet end at gøre rent, da rengøring med højtryksrensere er tidsbesparende og effektivt.
Tilbehør til højtryksrensere
Kärcher tilbyder et bredere udvalg af tilbehør til højtryksrenser end noget andet mærke. Dette giver os mulighed for at løse ethvert rengøringsproblem.
Rengøringsmidler til højtryksrensere
Den nye generation af rengøringsmidler fra Kärcher har et enestående aktivt 3-i-1-princip. Udover imponerende rengøringsvirkning sikrer de nye multitalenter også skånsom pleje og pålidelig beskyttelse, der sparer dig for tid og besvær.
Vi satser også i højere grad på bæredygtighed ved at anvende vedvarende og naturlige råstoffer. Også det intelligente flaskekoncept har flere fordele - uanset om det er til dokning, fyldning af rengøringsmiddelbeholderen eller beholderen til opsugning via sugeslangen til rengøringsmiddel.
De nye rengøringsmidler kan anvendes til alle Kärchers højtryksrensere.
