RENGØRING AF PEJS

En varmende ild i et åbent ildsted er den perfekte kulisse til mange hyggelige timer derhjemme, hvor de flakkende flammer skaber en afslappende atmosfære. Der er dog en ulempe ved at fyre med træ: Før der kan tændes op næste gang, skal pejsen rengøres og den gamle aske skal fjernes.

Rengøring af pejs med Kärcher askestøvsuger

Sådan fjernes den gamle aske

Det er et beskidt og uhåndterligt arbejde at feje gammel aske fra pejsen med en kost og en fejebakke. Aske er nemlig meget let og hvirvler typisk rundt. Det giver derfor god mening at bruge en støvsuger til at fjerne asken med. Men almindelige støvsugere kan ikke klare opgaven og bør derfor ikke bruges.

Rengøring af pejs med Kårcher Askestøvsuger

Hvorfor kan en almindelig støvsuger ikke bruges?

Almindelige støvsugere egner sig ikke til at støvsuge pejse og ildsteder. De fine askepartikler blokerer hurtigt filteret og sugeturbinen, hvilket gør ydeevnen dårligere og i værste fald ødelægger motoren. Det er bedre at bruge en askestøvsuger, der gør det muligt at arbejde både nemt og støvfrit.

Filtrene til askestøvsugere er designet, så selv helt fine askepartikler støvsuges op. Derudover skal askestøvsugere opfylde særlige sikkerhedskrav: En sugeslange af metal og flammeresistent opsamler kan forhindre rester af gløder i at skade støvsugeren eller i værste fald starte en ulmende brand.

For at rense filteret effektivt for at forhindre blokeringer skal askestøvsugere også have en velegnet rensefunktion. På nogle modeller kræver det blot et tryk på en knap for at ændre luftgennemstrømningens retning og dermed rense filteret. Det giver ikke noget ekstra støv, da støvet føres direkte tilbage til opsamleren.

Arbejd sikkert med askestøvsugeren

Før du begynder at rengøre pejsen, skal asken køles ned til en temperatur under 40 °C. Brug en ildrager til at tjekke store stykker træ for gløder. Begynd først at støvsuge, når du er sikker på, at der ikke er nogen skjulte gløder i pejsen. Det er kun håndslangen af metal, der bruges til at støvsuge her – uden en dyse.

Når asken er blevet støvsuget ned i opsamleren, skal den også tømmes igen. Det er derfor vigtigt at sørge for, at modellen, der købes, er nem at åbne og kan tømmes med så lidt kontakt med asken som muligt. Quick release-hægter faciliterer f.eks. nem fjernelse af sugehovedet. En affaldspose placeres så over den fulde opsamler, der vendes forsigtigt på hovedet. Det forhindrer støvet i at sprede sig til omgivelserne.

Støvsug aske med en askestøvsuger

Flere anvendelsesmuligheder

En askestøvsuger kan bruges til mere end blot at støvsuge aske fra pejsen. F.eks. til nem rengøring af pillefyr eller brændeovne. Askestøvsugeren kan nemt fjerne kold aske og sod fra bålpladser og kulgrills.

Flere askestøvsugere er udstyret med en ekstra dyse til hårde gulve, der lader splinter, små stykker træ og snavs omkring pejsen blive støvsuget op også. En maskine som denne er desuden praktisk til renoveringsarbejde – uanset om det er groft snavs eller fint støv, fjerner askestøvsugeren det hele.

Støvsug træsplinter med Kärcher Askestøvsuger
Rengør åben pejs
Brug Askestøvsugeren til at rengør din grill

Rengøring af genstridigt snavs på brændeovnens sodsværtede glas

Brændeovnens glaslåge bør rengøres jævnligt. Grundig rengøring er dog ofte et problem, da de nøgne flammer efterlader særligt genstridigt snavs på glasset. Almindelige rengøringsmetoder som skrubben og skuren med børste og vand, avispapir eller kemiske rengøringsmidler lykkedes typisk ikke helt, og samtidig er metoderne både besværlige og tidskrævende.

Et godt og nemt resultat fås med en damprenser. Den varme damp sammen med den fysiske effekt af tilbehøret med klud og børste er meget effektivt. Bagefter skal glasset blot tørres med en tør klud. Med denne proces er det ikke nødvendigt at bruge nogen former for rengøringsmiddel.

TRengøring af glasruder på komfurer med Kärcher damprensere
Mand med motorsav går foran en stor træbunke

Tips til at reducere forekomster af sod

Træ, der ikke er klar til brug ved køb, skal opbevares og tørres, før det kan brændes i pejsen. Fugtigt træ reducerer brændværdien og resulterer i øgede forekomster af sod og røg: Brændeovnen og dens omgivelser bliver hurtigere beskidt, og pejsen skal rengøres oftere. Det maksimale fugtindhold i træ, der skal brændes i pejsen, bør ikke være højere end 25 pct. – det er der ovenikøbet lovgivet omkring.

Brug en måler til at tjekke fugtindholdet – eller et nyttigt trick, nemlig negl-testen, der dog kræver nogen erfaring. Hvis det er muligt at lave en lille fordybning med en fingernegl i træets skæreflade, der, hvor man kan se ringene, bør det tørre i et par måneder mere. Et ideelt opbevaringssted er et sted, hvor træet er beskyttet mod elementernes rasen, samtidig med at der er god luftcirkulation, f.eks. stablet mod skuret eller garagen i haven.

Egnede produkter til pejsen