Et skridt foran
For at sikre, at vi altid er et skridt foran, arbejder vi konstant på at udvikle nye og eksisterende rengøringsløsninger. Innovation er vores passion, men det er aldrig et mål i sig selv. Det er en naturlig følge af vores klare overbevisning: Innovation er det, der gavner mennesker, gør livet nemmere, mere effektivt og mere behageligt. Over hele verden. Det har vi hævdet – og troet på – lige siden Kärcher blev grundlagt i 1935.
Vores grundlægger, Alfred Kärcher, stræbte efter altid at finde nye løsninger på hverdagens udfordringer. Den dag i dag har vi bibeholdt den indstilling til innovation. Vores mere end 1.000 ansatte i research & development over hele verden arbejder hver dag hårdt på at udvikle nye løsninger. For vi overlader ikke innovation til tilfældighederne. Og tallene taler for sig selv: 632 aktive patenter og 110 nye produkter i 2018 alene. Derudover er 90 pct. af de maskiner, vi sælger, mindre end 5 år gamle.
Fra varmeblæser til Connected Cleaning
To hoveder. To hjerter. Én virksomhed. Alfred Kärcher, den innovative opfinder. Irene Kärcher, den energiske forretningskvinde. Begge drevet af modet til at være banebrydende. Og de lagde fundamentet for vores succes. I dag er vi global leder inden for rengøringsteknologi.
1935 – Virksomheden grundlægges
Efter 11 år i sin fars virksomhed etablerer Alfred Kärcher sin egen virksomhed i Stuttgart-Bad Cannstatt i 1935. Alfred Kärcher kommanditselskab udvikler innovative varmeblæsere til at opvarme flymotorer. Ingeniøren havde tidligere tiltrukket sig opmærksomhed med sikre, økonomiske industrifyr.
1939 til 1945 – Stort behov for varmeteknologi
Flyindustrien vokser og har et stadigt større behov for Kärchers innovative varmeteknologi. Den 1. juni 1939 flytter Alfred Kärcher ind i den nye fabrik i Winnenden med 120 medarbejdere. Krigen er netop begyndt, og virksomheden er involveret i våbenbranchen og fremstiller nu kabineopvarmere såvel som maskiner til at afise vinger og haleror for det tyske luftvåben. Forstøverdyser til Mercedes Benz-motorer og mobile opvarmningsenheder til opvarmning af små motorer udvikles også i Winnenden.
1945 til 1948 – Ny begyndelse med 40 medarbejdere
Efter krigen holdes virksomheden under formynderskab i en kort periode. Alfred Kärcher leger med idéen om at sælge virksomheden, men påbegynder i stedet, med 40 medarbejdere, produktionen af de varer, der var stort behov for i efterkrigsårene: Til at begynde med fremstilles fyr og trækvogne til befolkningen. Senere, til rekonstruktionen af de ødelagte byer, opvarmet betonforskalling og friskluft-opvarmningsenheder til tørring af konstruktioner, og som også kan bruges til at opvarme haller, telte og stalde. Antallet af medarbejdere stiger til 141 i 1948.
1950 – Indtog i rengøringsteknologi
I 1950 sker der et gennembrud for Alfred Kärcher inden for rengøringsteknologi. Det sker med udviklingen af Europas første højtryksrenser til varmt vand ("DS 350" steam jet). Designet til at opvarme vandet viser sig at være så fremadskuende, at det stadig danner fundamentet for alle varmere i dag. Maskinen lægger grunden for virksomhedens fremtid.
1959 – Irene Kärcher overtager
Efter Alfred Kärchers død overtager hans kone, Irene. Hun er forudseende og styrer virksomheden mod “rengøring” som et basalt behov. Hun modtager "Federal Cross of Merit" for sin forretningsledelse. Handelstidsskriftet "Handelsblatt" udnævner posthumt Irene Kärcher til den første kvinde i dets "Hall of Fame".
1962 – Første udenlandske datterselskab etableres
Allerede i 1930’erne var Kärchers produkter i høj kurs uden for landet. Eksporten drives indledningsvis centralt gennem Winnenden. Etableringen af det første udenlandske datterselskab i 1962 i Frankrig markerer begyndelsen på internationaliseringen. Faciliteter i Østrig og Schweiz følger.
1974 – Fokus på højtryksteknologi
I de tidlige 1970’er skifter tiderne hos Kärcher. En æra er slut – dampgeneratoren, der tidligere har været en betydelig indtægtskilde, udfases. I 1974 beslutter ledelsen at tage et modigt skridt og fokusere på højtryksteknologi til professionelle brugere og tilbyder ikke længere de øvrige produktgrupper. På dette tidspunkt er farven på maskinerne udskiftet fra hammerlak-blå til den nu verdensberømte Kärcher-gule.
1975 – Vækst gennem salgsvirksomheder
I 1975 åbner det første produktionsanlæg uden for Tyskland – i Brasilien. 10 år senere er der i alt 16 salgsvirksomheder, bl.a. i Nordamerika, Afrika og Australien.
1980 – Rensning af Kristus Frelseren-statuen
I 1980 begynder Kärcher sin kulturelle sponsorering med rensning af Kristus Frelseren-statuen i Rio de Janeiro. Siden da er mere end 140 kulturelle monumenter over hele verden blevet renset. Samme år er der en ændring i strategien til "rensning" som et basalt behov. Produktfokus tilpasses den nye agenda og overføres derefter indledningsvis til transport- og byggeopgaver.
1984 – Indtog i detailbranchen
I 1984 introducerer Kärcher verdens første bærbare højtryksrenser til private husholdninger. Mottoet "Højtryksrengøring – præcis som de professionelle" overbeviste 5.000 kunder det første år. Med mere end 300.000 solgte maskiner bliver den innovative "HD 555" hjørnestenen for den succesfulde detailhandel. For første gang nogensinde kan et Kärcher-produkt findes i både isenkram- og gør det selv-butikker.
1986 – Lancering af den første gulvvasker
I 1986 sætter Kärcher standarden på det professionelle område med lanceringen af gulvrengøringsmaskinen BR 450. Den har innovativ rullebørste-teknologi, som i dag bruges i mere end 50 pct. af alle maskiner på det globale marked. Kärchers udvikling af gulvvaskere danner grundlaget for et af de vigtigste forretningssegmenter i dag.
1988 – For første gang på alle kontinenter
Med det nyligt grundlagte datterselskab i Japan er Kärcher i 1988 repræsenteret på alle kontinenter.
1996 – Markedet for kommunalt udstyr indtages
Den første fejemaskine, ICC 1, markerer indtoget i det nye "kommunalt udstyr"-forretningssegment. Redskabsvogne inden for forskellige ydelsesklasser følger, udstyr, der også bruges til vinterservice, vedligeholdelse af grønne områder eller vådrengøring.
1997 – Tysk markedsføringspris
I 1997 vinder Kärcher den tyske markedsføringspris for første gang – som en anerkendelse for fremragende arbejde inden for marketing, der er grundlaget for virksomhedens finansielle succes.
1998 – Rengøring på Peterspladsen
Arbejdet på de 284 søjler af travertinmarmor og 88 pilastre i søjlegangen af Peterspladsen i Rom som en del af vores kulturelle sponsorat tager ni måneder. Med et samlet område på 25.000 kvadratmeter er det til dato det mest omfattende rengøringsprojekt nogensinde og bliver optaget i Guinness rekordbog.
2004 – Første opkøb af konkurrenter
I Nordamerika bliver Kärcher markedsledende på området for højtryksrengøring og rengøring af gulvtekstiler. Det sker med overtagelsen af to konkurrenter. Fra 2011 skaffer yderligere opkøb specialistviden til området, f.eks. inden for kommunale rengøringskrav og industriel rengøring.
2005 – Kärcher Futuretech etableres
I 1970’erne var der blevet oprettet en selvstændig afdeling til særlige kunder – militæret såvel som forsvaret og katastrofekontrol. Takket være stigende vækst i afdelingen grundlægges det selvstændige datterselskab Kärcher Futuretech i 2005. Det har fortsat tætte bånd til Kärcher.
2007 – Indtog i havebranchen
Forsyning med vand er hovedfokus i have-forretningsområdet. I 2007 holder Kärcher sit indtog på markedet med 22 pumpemodeller til private husholdninger. Ud over pumper inkluderer serien i dag også slanger, udløserpistoler, sprinklere og vandingssystemer.
2007 – Synonym med højtryksrensning
Den franske ordbog "Le Petit Robert" anfører den generiske term "le karcher" som et synonym for en højtryksrenser. I den tyske ordbog "Duden" er termen "kärchern" tilføjet som et synonym for rengøring med højtryk.
2008 – Lancering af den første vinduesvasker
Med introduktionen af den første vinduesvasker, WV 50, lukker Kärcher et hul i markedet og udvikler succesfuldt en maskine til at vaske vinduer med. Til dato har vinduesvaskeren mere end 21 millioner tilfredse kunder.
2011 – Økologisk kampagne
I 2011 lanceres de første ressourcevenlige serier på markedet. Maskinerne bruger mindre energi og vand og er fremstillet af genanvendt materiale og er min. 90 pct. genanvendelige.
2011 – Udvidelse af rengøringsporteføljen
I 2011 grundlægges salgskompagni nr. 50 – i Kasakhstan. Samme år overtager Kärcher Belos (kommunalt udstyr), Ringler (industrielle støvsugere) og WOMA (højtryksteknologi). Virksomhedernes højt specialiserede rengøringsløsninger komplementerer porteføljen for kunder fra kommunerne, industrien og byggebranchen.
2013 – Gul bliver antracitgrå
Endnu en ændring i virksomhedsfarven. Siden 2013 har maskinerne til professionelt brug været antracitgrå i stedet for gule. Det gør dem nemmere at skelne fra produkterne til privat brug, som fortsat er gule. Antracitgrå passer også diskret ind i miljøet og er mindre modtagelig for snavs.
2015 – Ny brandidentitet and Kärcher Center nr. 500
I 2015 udvikler Kärcher et nyt design. Udtrykket af brandet er stærkt, forfriskende og ligetil – logoet er i en moderne skrifttype og er nemmere at læse, især på skærmen. Samme år slår Kärcher Center nr. 500 dørene op i Saigon, Vietnam.
2016 – Connected Cleaning
Med Connected Cleaning, Kärcher Fleet og Kärcher Manage fusioneres systemerne til flådehåndtering. Kombineret med software genererer disse moduler effektive synergier; manuel rengøring og maskiner, betjeningsfaciliteter, operationel planlægning, rapportering og ydelser – hele infrastrukturen inden for rengøring kan kontrolleres.
2017 – In-house it-rådgivning
I 2017 starter Kärcher sin egen it-rådgivningsvirksomhed, Zoi TechCon GmbH. Som ung virksomhed i det centrale Stuttgart, med afdelinger i Berlin og Lissabon, fokuserer virksomheden på udvikling af digitale løsninger, cloud-transformationer og elektroteknik.
2018 – Markedsføringspris nr. to
I 2018 modtager Kärcher den tyske markedsføringspris for anden gang – helt unik i prisens historie. Prisen anerkender de seneste 10 års succesfulde brandarbejde. Et integreret markedsføringskoncept og brugen af tilsvarende markedsføringsværktøjer og -teknologier er afgørende.
2018 – Højeste omsætning nogensinde
I 2018 omsatte Alfred Kärcher SE & Co. KG for 2.525 milliarder euro, det højeste i virksomhedens historie. For første gang er der mere end 13.000 medarbejdere i 120 virksomheder og 70 lande. Mere end 50.000 servicebutikker sikrer stabile forsyninger til kunder over hele verden.